Puljen OpEn – Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje er en selvstændig støtteordning, der finansieres af Udenrigsministeriet[1] og forvaltes af CISU og Fonden Roskilde Festival med inputs fra DeltagerDanmark, The Why Foundation og puljens brugere.

Ambitionen med puljen er at skabe plads og rum til at prøve noget nyt og gøre tingene på nye måder for at oplyse og engagere folk i Danmark. Nye tilgange, aktører og metoder skal i spil for at gøre globalt udsyn, solidaritet og engagement til en folkesag.

Puljen er på 20,8 mio. kr. årligt og løber fra 2022 – 2025[2].

Ansøgerkredsen til puljen omfatter civilsamfundsorganisationer, medier, private og socialøkonomiske virksomheder, fonde, selvejende- og offentlige institutioner og kulturinstitutioner.

I 2024 og 2025 er der én ansøgningsfrist: Den anden onsdag i april kl. 12.00. Se yderligere detaljer i afsnittet Hvornår ligger ansøgningsfristerne?

[1] Puljen er baseret på Folketingets vedtagelser om det danske udviklingssamarbejde og den danske udviklingspolitiske strategi 2021-2025 ”Fælles om Verden” Strategien beskriver vigtigheden af et øget folkeligt engagement i udviklingssamarbejdet[1] og FN’s 17 Verdensmål er centrale for at opnå en mere social retfærdig, sikker og bæredygtig verden uden fattigdom.

[2] 2 mio. kr. af de 20,8 mio. kr. er reserveret til formidlingslegater – se særskilte retningslinjer www.openpuljen.dk

Puljens formål er at skabe viden, holdning, handling om global udvikling ved at oplyse og engagere folk i Danmark.

Projekter støttet af puljen kan være rene oplysnings- eller engagementsprojekter, eller de kan kombinere de to fremgangsmåder.

Ved oplysning forstås at dele viden om lokale eller globale problemstillinger. Det kan ansøger gøre gennem et væld af kanaler og platforme, men succesfuld oplysning er forståelig, pålidelig og relevant og etisk forsvarlig. 

Engagement betyder at give muligheder for at handle på globale udfordringer. Ansøger kan bidrage til at skabe handling på forskellige måder og med forskellige mål for øje.

Med global udvikling menes emner og dagsordner relateret til det danske udviklingssamarbejde og verdensmålene. Emnerne kan være større globale problemstillinger, såsom klimakrisen, eller lokale historier, såsom arbejdsforholdene for småbønder i Kenya. Fælles for emnerne er, at de relaterer sig til lande på OECD/ DACs oversigt over modtagerlande af udviklingsbistand [3].

[3] Læs mere her: oecd.org/dac/financing-sustainable-development/development-finance-standards/DAC-List-of-ODA-Recipients-for-reporting-2024-25-flows.pdf

Alle projekter skal indeholde et handlingsanvisende element. Det vil sige, at selv rene oplysningsprojekter skal pege på handlinger, som målgruppen kan gøre – fx i forhold til hverdagsrutiner, hvordan man kan få mere viden eller involvere sig i en sag eller forening.

Dette kan lede til forskellige former for engagement, som kan visualiseres i en pyramide.
Engagement kan tage mange former og variere i dybde og intensitet: fra observatør til leder. Pyramiden illustrerer også, at det er mere realistisk, at antallet af personer er større i bunden og mindre øverst.

Viden, holdning og handling
Hvert niveau i pyramiden kan relateres til formålet i OpEn at skabe viden, holdning, handling om global udvikling:

• Viden: Alle projekter, der arbejder med forandringer på en eller flere af de seks niveauer, fører til at målgruppen på den ene eller anden måde har øget viden.
• Holdning: Projekter, der arbejder med forandringer rettet mod de fem øverste niveauer, arbejder med at skabe holdning.
• Handling: Projekter rettet mod de fire øverste niveauer, er handlingsorienterede og skaber engagement. Projekter, der fokuserer på de to nederste niveauer i pyramiden, skal også pege på handlinger, som målgruppen kan gøre på de øvre niveauer, det kan fx være at søge mere information om en given problemstilling eller at støtte og bidrage til en sag.

Oplysnings- og engagementspyramiden bruges til at sætte mål for, hvad man gerne vil med sin målgruppe:
• På hvilke(t) niveau(er) befinder målgruppen sig inden projektet?
• Hvor vil man gerne rykke personer i sin målgruppe hen som del af projektet?
• Er målet for projektet at fastholde personerne på et bestemt niveau (som de ville rykke væk fra, hvis projektet ikke fandtes)? Eller er målet at rykke personerne et niveau op?

• Lede: Personen er ikke kun engageret men er også den ’engagerende’. Sagen er en del af personens identitet, og personen tager aktivt lederskab. Personen leder andre i at udbrede en sag eller en organisations arbejde generelt.
  
  Eksempler på handling:
  - Organiserer lokalsamfundet om en sag
  - Påtager sig rollen som bestyrelsesmedlem eller frontfigur i en organisation.
  
  
• Eje: Personen handler vedvarende for sagen. Personen investerer over længere perioder sin tid og tager sagen på sig som en del af sin identitet.
  
  Eksempler på handling:
  - Tager aktiv del i en frivillig gruppe.
  - Arbejder intenst på at fremme en sag igennem forskellige initiativer.
  - Taler ved offentlige debatter eller skriver debatindlæg i den lokale avis.
  
  
• Bidrage: Personen investerer løbende tid i sagen. Personen har forpligtiget sig til at udbrede en sag blandt andre og bruger tid på det. Der er ikke tale om sporadiske impulsive handlinger, men kontinuerlige bidrag.
  
  Eksempler på handling:
  - Deltager aktivt til debatarrangementer.
  - Laver mad i et suppekøkken hver tirsdag.
  - Hjælper en organisation med at skrive nyhedsbreve.
  - Deler kontinuerligt budskaber på de sociale medier.
  
  
• Tilslutte sig: Personen er enig, tror på og bakker op om sagen. Personen bruger ikke meget tid på sagen, men man kan godt støtte op om og lade fx en organisation bruge sit navn til udbredelse af sagen. Der er tale om sporadiske og impulsive handlinger, der ikke nødvendigvis gentages.
  
  Eksempler på handling:
  - Skriver under på et ”intentionsbrev” om for eksempel at handle bæredygtigt.
  - Melder sig som indsamler.
  - Melder sig ind i en organisation.
  - Giver et fast beløb til at fremme sagen.
  
  
• Følge: Personen forstår, er interesseret i og relaterer sig til sagen. Personen har viden om og taget stilling til en sag men handler ikke aktivt for at udbrede kendskabet til den.
  
  Eksempler på handling:
  - Deler sine kontaktoplysninger med en organisation for at følge en sag yderligere.
  - Møder op til flere enkeltstående events.
  - Bliver medlem af en Facebook-gruppe.
  - Giver en enkelt donation til et udviklingsprojekt
  
  
• Observere:
  Personen viser interesse for og har viden om en sag. Personen har ikke nødvendigvis taget stilling til, om han/hun er for eller imod en sag.
  
  Eksempler på handling:
  - Deltager i et enkelt foredrag.
  - Læser om sagen i avisen eller på de sociale medier.
  
  

Følgende fem principper er grundlæggende for gode oplysnings- og engagementsprojekter. Med andre ord skal alle formidlingslegater reflektere principperne.

Kend din målgruppe
Et grundigt kendskab til din målgruppe er en forudsætning for at nå ud til disse mennesker med viden og muligheder for at handle. Projektets metoder skal tilpasses målgruppen og skal baseres på viden om hvad der interesserer og motiverer dem.

Det betyder i praksis, at ansøgningen bliver vurderet på i hvor høj grad, ansøgere har specifik viden om målgruppen og adgang til denne (vurderingskriterie 3.1).

Skab partnerskaber
Samarbejde gør stærkere. Virksomheder, foreninger, filmproducenter, museer og civile organisationer m.v. skal arbejde sammen, supplere hinanden og gennem partnerskaber på tværs af fagligheder nå ud til flere i Danmark.

Det betyder i praksis, at det styrker et legat, at ansøger indgår i et partnerskab, men at det først er et krav ved formidlingslegater over 75.000 kr.

Inddrag de mennesker, det handler om
Projektet skal involvere mennesker fra udviklingslande som aktører, fortællere, deltagere og/eller samarbejdspartnere på en ligeværdig, konstruktiv og respektfuld måde.

Det betyder i praksis, at ansøgningen bliver vurderet på, i hvor høj grad mennesker og/eller aktører fra udviklingslande har en central rolle i projektet (vurderingskriterie 5.1).

Kommuniker nuancerne
Det påvirker modtagerens værdier og opfattelser, hvordan en historie fortælles. Legatets budskab må ikke reproducere eller styrke ulige magtforhold. Budskaber skal være nuancerede og have blik for sammenhænge og handlemuligheder.

Det betyder i praksis, at ansøger skal beskrive i ansøgningen, hvordan historierne fortælles og hvorfor.

Inspirer til handling
Ansøger har et ansvar for at gøre det muligt for målgruppen at handle. Projektets aktiviteter eller produkter skal oplyse om og inspirere til forskellige muligheder for individuelle eller kollektive handlinger.

Det betyder i praksis, at ansøger skal beskrive i ansøgningen, hvordan produkter eller aktiviteter indeholder et handlingsanvisende element.

Projektets målgruppe(r)
Med en målgruppe menes den eller de grupper af personer som legatet, dets aktiviteter og produkter henvender sig til. En målgruppe kan f.eks. være højtuddannede mødre i København eller mænd mellem 30 og 40 år i Region Syddanmark. Hvert legat skal have en eller flere veldefinerede målgrupper i Danmark.

Arbejdet med målgruppen skal baseres på viden om disse mennesker. Den viden kan opnås på mange måder. Man kan trække på egne eller andres tidligere erfaringer med målgruppen, finde viden i analyser og rapporter, lave interviews med repræsentanter fra målgruppen, kontakte andre aktører, der har viden om målgruppen mm.

Desto mindre, man kender målgruppen, desto vigtigere er det, at man bruger tid på at blive klogere på dem.

Ansøgere opfordres også til at inddrage repræsentanter fra målgruppen og det neutrale segment i udformningen af legatet.

Segmentet de neutrale overfor global udvikling
Projektet skal først og fremmest nå segmentet de neutrale overfor global udvikling (herefter: de neutrale). De neutrale er mennesker, der ikke har taget stilling til global udvikling eller som ikke har et særligt kendskab til det. De neutrale kan sagtens have stor viden om andre sager og være dybt engageret i andre emner. De neutrale er hverken for eller imod global udvikling, men kan svinge begge veje.

Segmentet de neutrale er oftest en del af en målgruppe. De neutrale findes mange steder – fx i en borgerforening, hvor nogle personer ikke har en stor interesse i globale emner, mens andre er engagerede i en forening, der samarbejder med en venskabsby i Sydamerika.

Man identificerer de neutrale gennem kendskab til målgruppen. Når man kender hele målgruppen, kan man vurdere, hvor mange af dem, der er neutrale overfor global udvikling, og hvor mange der ikke er. For at nå ud til målgruppen og de neutrale er det vigtigt at have indgående kendskab til deres interesser, værdier og fagligheder og at man bruger det som krog til at oplyse og engagere dem. Derfor er en grundig målgruppebeskrivelse vigtig, og i ansøgningen skal man beskrive, hvilken målgruppe(r), man vil oplyse og/eller engagere og hvordan.

Det kan ske, at man undersøger en overordnet målgruppe og finder ud af, at størstedelen af målgruppen allerede har viden om og interesserer sig for global udvikling, og dermed ikke er i segmentet de neutrale. Når det sker, må man starte forfra med en anden målgruppe.

OpEn-puljen skal altid søges i partnerskab, medmindre man søger et pilotprojekt. Der skal altid være én hovedansøger, og der kan være en eller flere samarbejdspartnere.

Samarbejdspartnere kan enten være baseret i Danmark eller forankret i et udviklingsland. Hovedansøger har det økonomiske, forvaltningsmæssige og juridiske ansvar for, at projektet gennemføres. Det er ligeledes hovedansøger, der har det primære ansvar for koordinering med samarbejdspartnere i indsatsen.

Hovedansøgers overordnede myndighed, fx en bestyrelse, skal kunne påtage sig det fulde
ansvar for ansøgningen og en efterfølgende bevilling. Læs mere om hovedansøgers ansvar i Forvaltningsvejledningen. 

1 Med udviklingsland menes lande på OECD/ DACs oversigt over modtagerlande af udviklingsbistand. Se oversigten her: oecd.org/dac/financing-sustainable-development/development-finance-standards/DAC-List-of-ODA-Recipients-for-reporting-2024-25-flows.pdf

Disse regler vil almindeligvis kun gælde for private virksomheder, socialøkonomiske virksomheder, fonde (inkl. erhvervsdrivende fonde), men de kan også gælde forskningsinstitutioner eller andre.

Der gælder særlige regler, hvis hovedansøger eller samarbejdspartner i Danmark kan betragtes som en enhed, der udøver økonomisk aktivitet i forhold til de aktiviteter, som søges om støtte til i puljen. Dvs. en enhed, som udbyder varer eller tjenesteydelser på et konkurrenceudsat marked, uanset enhedens retlige status og finansieringsmåde.

Hvis dette gør sig gældende for hovedansøger eller samarbejdspartner, gælder minimumskravene samt følgende krav:
• Skal være CVR-registreret.
• Må over en periode på tre regnskabsår ikke modtage statsstøtte, der overstiger de gældende satser i henhold til EU’s regler om de minimis-støtte1. Dvs. ansøgeren skal kunne erklære på tro og love, at ansøgeren ved modtagelse af en bevilling fra puljen ikke overskrider et samlet statsstøtteloft på 200.000 EUR (ca. DKKR 1,5 mio.) over en periode på tre regnskabsår. Der skal i den forbindelse tages hensyn til den samlede de minimis-støtte, som ansøgeren har modtaget i det indeværende og de to foregående regnskabsår.
• Skal udfylde ”Erklæring om de minimis-støtte”. Det er ansøgers eget ansvar at sikre, at erklæringen er korrekt udfyldt [2].

[1] Den statsstøtteretlige hjemmel ved administrationen af denne pulje er de minimis-forordningen (forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 med senere ændringer). De minimis-støtte, som er støtte på maks. 200.000 EUR (ca. DKKR 1,5 mio.), der ydes til en enkelt virksomhed over en periode på tre regnskabsår anses for ikke at opfylde alle kriterier i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1. Det betyder, at støtten ikke skal anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, førend den kan ydes.

[2] Enheder, der er aktive inden for fiskeri/landbrug (primærproduktion) bedes dog henvende sig direkte til CISU, inden de indsender en ansøgning.

Pilotprojekter kan kun søges af mindre aktører (med en omsætning på under 1 mio. kr. om året). Formål og krav til pilotprojekter er de samme som for resten af puljen.

Der er desuden ikke krav om partnerskab i pilotprojekter.

Puljen støtter projekter med beløb fra 50.000 kr. og op til 1,5 mio. kr. Afhængigt af hvor meget der ansøges, er der specifikke krav knyttet til ansøgning og projekt. Jo højere beløb, der søges om, jo flere krav.

Vær opmærksom på, at:
• Puljen også støtter formidlingslegater med beløb fra 20.000 kr. og op til 150.000 kr. (se særskilte retningslinjer herfor).

• Puljen ikke behandler ansøgninger, der også søges om støtte til hos GLOBUS – Puljen for Globalt Engagement, Uddannelse og Samarbejde

• Ansøgningsformater findes på www.openpuljen.dk.

Kan anden finansiering supplere et projekt under puljen?
Der kan søges fuld finansiering til alle typer projekter, men finansieringen må også gerne suppleres med anden finansiering for at øge projektets samlede budget.

Dette kan være egenfinansiering (den danske organisations og/eller samarbejdspartners eget finansielle bidrag til projektet) eller samfinansiering (eksternt finansielt bidrag til projektet, fx igennem puljen GLOBUS, som supplement til det, der ansøges om i denne pulje).

Anden finansiering skal kun medtages i ansøgning og budget, hvis der er tale om bidrag, der understøtter ansøgningens konkrete aktiviteter. Der er ikke krav om anden supplerende finansiering, og projekter der medtager anden finansiering, prioriteres ikke højere end projekter, der ikke gør. Hvis der søges om finansiering fra OpEn til en del af et større projekt, skal hele projektet leve op til puljens krav.

Puljen opererer med en kravstrappe med tre trin. Herudover er der en række minimumskrav.

Alle ansøgninger vurderes ud fra et helhedsorienteret skøn i forhold til projektets kvalitet og formål samt vurderingskriterierne.

I vurderingen bliver kravene altid afstemt med ansøgningens beløbsstørrelse, ansøgers erfaring og det, man vil opnå med projektet. Ansøgningerne vurderes med andre ord efter de samme kriterier uanset ansøgningens beløbsstørrelse, men kravene til opfyldelsen af de enkelte kriterier stiger med beløbsstørrelsen.

I vurderingen af ansøgninger gælder det; jo højere beløb, desto mere fyldestgørende skal ansøgningen leve op til hvert enkelt vurderingskriterie.

Det gælder også, at jo lavere beløb der søges om, jo mere risikovillighed – dvs. at en ansøgning godt kan blive godkendt, selvom den ikke på alle parametre er fyldestgørende.

• Formål og relevans
- Projektet bidrager til puljens formål: at skabe viden, holdning, handling om global udvikling hos folk i Danmark ved at oplyse og engagere folk i Danmark (1.1). 

• Ansøger og samarbejdspartnere 
- Hovedansøger og samarbejdspartnere har de nødvendige erfaringer, kapacitet og ressourcer til at implementere projektet (2.1).
- Hovedansøgers og samarbejdspartneres forskellige erfaringer, kapacitet og ressourcer komplementerer hinanden i opnåelsen af projektets formål, herunder at nå ud til målgruppen (2.2).
- Hovedansøger og samarbejdspartnere demonstrerer viden om de tematikker, projektet omhandler (2.3).

• Målgrupper
- Hovedansøger og samarbejdspartnere demonstrerer specifik viden om målgruppen og adgang til denne (3.1).
- Valget af medier, platforme og metoder til at oplyse og/eller engagere er relevant ift. at nå målgruppen og ’de neutrale overfor global udvikling’ (3.2).
- Projektet når segmentet ’de neutrale overfor global udvikling’ (3.3).

• Aktiviteter
- Projektet viser sammenhæng mellem projektets aktiviteter, plan for gennemførelse og forventede resultater, dvs. projektet har en klar strategi for at opnå de ønskede forandringer (4.1).
- Projektets resultater kan dokumenteres (4.2).
- Det er sandsynliggjort, at projektets resultater/produkter sættes i spil også efter projektets afslutning (4.3).

• Aktører fra udviklingslande
- Ansøger inddrager mennesker fra udviklingslande som aktører, fortællere, deltagere og/eller samarbejdspartnere på en ligeværdig, konstruktiv og respektfuld måde (5.1).

• Omkostningsniveau
- Der er et rimeligt forhold mellem projektets aktiviteter, forventede resultater, omkostningsniveauet og det samlede budget (6.1)

Hvordan søger man?
Alle ansøgninger indsendes via CISUs online portal
Vores CISU – vores.cisu.dk. Vejledning til indsendelse af ansøgninger samt ansøgnings- og budgetformater findes her på siden.

Hovedansøger skal oprettes i Vores CISU i god tid inden ansøgningsfristen. Hovedansøger skal indtaste basisoplysninger om projektet og uploade ansøgningsskema og budgetformat.

For ansøgninger op til 500.000 kroner er det muligt
at uploade sin ansøgning som video, så længe man i videoen svarer på alle spørgsmål i ansøgningsformatet.

Videoen, der skal være på dansk eller engelsk, må højst være ti minutter lang, og må gerne være optaget med en mobiltelefon. Selvom ansøgningen er i videoformat, kræves det stadig, at ansøgningen registreres i Vores CISU, samt at der uploades et budget.

Ansøger har mulighed for at søge om vejledning i forbindelse med ansøgningsprocessen. Søg om vejledning på vores.cisu.dk/public/raadgivning.

Hvornår er ansøgningsfristen?
Der er én årlig ansøgningsfrist: Det er den anden onsdag i april kl. 12.00.

Hvad er behandlingstiden?
Behandlingstiden er normalt otte uger. Hovedansøger modtager skriftligt og begrundet svar fra CISU. Sagsbehandlingstiden starter, når ansøgningen opfylder alle administrative krav (se tjeklisten), og kan videresendes til puljens eksterne bevillingssystem

Hvad er bevillingsprocessen? 
CISU screener for, om ansøgningen lever op til de formelle krav. Ansøgninger kan afvises administrativt, hvis den ikke opfylder de formelle betingelser. CISU informerer Udenrigsministeriet om alle indkomne ansøgninger. CISU sender endvidere alle indkomne
ansøgninger til screening hos GLOBUS, en pulje forvaltet af Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde.

Ansøgningerne sagsbehandles af puljens eksterne bevillingskonsulenter, som foretager en vurdering på baggrund af retningslinjerne. Derefter sender bevillingskonsulenterne en indstilling til bevillingsudvalget for puljen. Bevillingsudvalget behandler bevillingskonsulenternes indstilling og træffer den endelige afgørelse. Bevillingsudvalgets svar på ansøgningen bliver sendt skriftligt til hovedansøgeren. Det er ikke muligt for ansøger at kommunikere med hverken bevillingsudvalget eller bevillingskonsulenterne under sagsbehandlingen undtagen ved besvarelse af evt. uddybende spørgsmål fremsendt af en bevillingskonsulent.

Procedurer for feedback og klager fremgår af CISUs Adfærdskodeks, som findes på www.cisu.dk.

Hvordan prioriteres der mellem støtteværdige ansøgninger?
Alle ansøgninger scores ud fra vurderingskriterierne. Scoringen bruges til at rangere og dermed prioritere mellem ansøgningerne, såfremt der ikke er midler til at imødekomme alle støtteværdige ansøgninger. Hvis flere ansøgninger deler den ”nederste score” i rangeringen, gives bevilling til de ansøgninger med lavest beløb og så fremdeles. 

Bevillingsudvalget
Bevillingsudvalgets medlemmer udpeges af CISUs bestyrelse på baggrund af et åbent opslag. Bevillingsudvalget består af fem medlemmer. Medlemmerne udpeges for to år ad gangen. Udvalget har en bred faglig sammensætning med stor erfaring indenfor oplysning og engagement om global udvikling.

Bevillingsudvalget består af følgende medlemmer:

• Karen Qvist Rørsted
• Lasse Schøber 
• Tomas Aue Sobol  
• Benedicte Bertelsen 
• Mai Rasmussen

Udvalgsmedlemmerne modtager et fast vederlag.

Bevillingskonsulenterne 
Bevillingskonsulenterne er deltidsansatte hos CISU. Der er tre bevillingskonsulenter tilknyttet OpEn.

Følgende bevillingskonsulenter er tilknyttet:

• Katarina Siig Søderberg
• Maja Helena Riis
• Maria Molde 

Bemærk at du ikke kan kontakte medlemmerne af bevillingsudvalget eller bevillingskonsulenterne direkte.

Hvilke principper gælder for forvaltning af pulje og bevillinger?
Ansøger af puljen bør vide, at puljen forvaltes efter en række grundlæggende principper for forvaltning og bevilling af midlerne. Disse grundlæggende principper er også beskrevet i retningslinjerne for OpEn. 

Hvilke krav gælder, når pengene er bevilget?
Regler for kontrakt, samarbejdsaftaler, udbetalinger, bankkonti, rapportering og regnskabsaflæggelse og meget andet er beskrevet i Forvaltningsvejledningen, der forudsættes læst inden indsendelse af ansøgningen.

Klager over afgørelser:
Eventuelle klager over behandlingen af en ansøgning bliver i første omgang drøftet af CISUs sekretariatsleder, bestyrelsens formand og bevillingsudvalgets formand, som drøfter klagens karakter og afgør dens videre forløb.

Som udgangspunkt kan klager ikke føre til ændringer af afgørelser foretaget i bevillingssystemet. Der kan dog henvises til fornyet behandling af sagen, hvis der er tale om substantielle og påviselige formelle fejl i sagsbehandlingen. Der kan således ikke ændres ved vurderinger og skøn foretaget i bevillingssystemet.

Alle klager vil under alle omstændigheder blive formidlet videre i systemet og anvendt konstruktivt i den løbende vurdering af faglig praksis, der gennemføres i CISU i et samspil imellem bestyrelse, bevillingskonsulenter, bevillingsudvalg og sekretariat/rådgivere.

​CISUs procedurer for feedback og klager fremgår af CISUs Adfærdskodeks på cisu.dk.

Formidlingslegater er en støtteordning under puljen OpEn – Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje. OpEn er en selvstændig støtteordning, der finansieres af Udenrigsministeriet (1) og forvaltes af CISU og Fonden Roskilde Festival, i samarbejde med The Why Foundation og DeltagerDanmark.

Ambitionen med puljen er at skabe plads og rum til at afprøve nye måder til at oplyse og engagere folk i Danmark om global udvikling. Nye tilgange, aktører og metoder skal i spil for at gøre globalt udsyn, solidaritet og engagement til en folkesag.

Ud af puljens årlige ramme på 20,8 mio. kr., afsættes 2 mio. kr. årligt til formidlingslegater. Disse retningslinjer beskriver, hvad man behøver at vide for at kunne søge et formidlingslegat.
Formidlingslegater gives til enkeltpersoner og enkeltmandsvirksomheder med formidlingskompetencer, fx journalister, mediefolk eller andre, der kan nå mennesker i Danmark med deres budskaber.

Der åbnes for ansøgninger to gange årligt hhv. anden onsdag i januar og anden onsdag i august. I 2024 åbnes der dog først for ansøgninger den 1. marts,
fremfor den anden onsdag i januar, på grund af en opdatering af retningslinjerne

(1) Puljen er baseret på Folketingets vedtagelser om det danske udviklingssamarbejde og den danske udviklingspolitiske strategi 2021-2025 ”Fælles om Verden” Strategien beskriver vigtigheden af et øget folkeligt engagement i udviklingssamarbejdet[1] og FN’s 17 Verdensmål er centrale for at opnå en mere social retfærdig, sikker og bæredygtig verden uden fattigdom.

Legatets formål er at skabe viden, holdning, handling om global udvikling ved at oplyse og engagere folk i Danmark.

Det er vigtigt at formidle de historier, der ellers ikke bliver fortalt om den verden, vi lever i. Legaterne giver mulighed for at kaste lys på globale problemstillinger så vel som lokale historier. Oplysning om global udvikling skal være centralt i et formidlingslegat, men legatet skal også understøtte engagement fx ved at inspirere til handlingsmuligheder – se definitionen på de to begreber nedenfor. 

Med global udvikling menes emner og dagsordner relateret til det danske udviklingssamarbejde og verdensmålene. Emnerne kan være større globale problemstillinger, såsom klimakrisen, eller lokale historier, såsom arbejdsforholdene for småbønder i Kenya. Fælles for emnerne er, at de relaterer sig til lande på OECD/ DACs oversigt over modtagerlande af udviklingsbistand (2). 

(2) Læs mere her: oecd.org/dac/financing-sustainable-development/development-finance-standards/DAC-List-of-ODA-Recipients-for-reporting-2024-25-flows.pdf

Definitioner: 
Oplysningsarbejde forstås som at dele viden om lokale eller globale problemstillinger. Det kan ansøger gøre gennem et væld af kanaler og platforme, men god oplysning er forståelig, pålidelig, relevant og etisk forsvarlig.

Engagement betyder at give muligheder for at handle på globale udfordringer. Ansøger kan bidrage til at skabe handling på forskellige måder og med forskellige mål for øje. Oplysningsprodukter skal pege på handlinger og tiltag målgruppen kan gøre, det kan fx være at søge mere information om en given problemstilling eller at støtte og bidrage til en sag.

Principper
Følgende fem principper er grundlæggende for gode oplysnings- og engagementsprojekter. Med andre ord skal alle formidlingslegater reflektere principperne.

Kend din målgruppe
Et grundigt kendskab til din målgruppe er en forudsætning for at nå ud til disse mennesker med viden og muligheder for at handle. Projektets metoder skal tilpasses målgruppen og skal baseres på viden om hvad der interesserer og motiverer dem.

Det betyder i praksis, at ansøgningen bliver vurderet på i hvor høj grad, ansøgere har specifik viden om målgruppen og adgang til denne (vurderingskriterie 3.1).

Skab partnerskaber
Samarbejde gør stærkere. Virksomheder, foreninger, filmproducenter, museer og civile organisationer m.v. skal arbejde sammen, supplere hinanden og gennem partnerskaber på tværs af fagligheder nå ud til flere i Danmark.

Det betyder i praksis, at det styrker et legat, at ansøger indgår i et partnerskab, men at det først er et krav ved formidlingslegater over 75.000 kr.

Inddrag de mennesker, det handler om
Projektet skal involvere mennesker fra udviklingslande som aktører, fortællere, deltagere og/eller samarbejdspartnere på en ligeværdig, konstruktiv og respektfuld måde.

Det betyder i praksis, at ansøgningen bliver vurderet på, i hvor høj grad mennesker og/eller aktører fra udviklingslande har en central rolle i projektet (vurderingskriterie 3.4).

Kommuniker nuancerne
Det påvirker modtagerens værdier og opfattelser, hvordan en historie fortælles. Legatets budskab må ikke reproducere eller styrke ulige magtforhold. Budskaber skal være nuancerede og have blik for sammenhænge og handlemuligheder.

Det betyder i praksis, at ansøger skal beskrive i ansøgningen, hvordan historierne fortælles og hvorfor.

Inspirer til handling
Ansøger har et ansvar for at gøre det muligt for målgruppen at handle. Projektets aktiviteter eller produkter skal oplyse om og inspirere til forskellige muligheder for individuelle eller kollektive handlinger.

Det betyder i praksis, at ansøger skal beskrive i ansøgningen, hvordan produkter eller aktiviteter indeholder et handlingsanvisende element.

Projektets målgruppe(r)
Med en målgruppe menes den eller de grupper af personer som legatet, dets aktiviteter og produkter henvender sig til. En målgruppe kan f.eks. være højtuddannede mødre i København eller mænd mellem 30 og 40 år i Region Syddanmark. Hvert legat skal have en eller flere veldefinerede målgrupper i Danmark.

Arbejdet med målgruppen skal baseres på viden om disse mennesker. Den viden kan opnås på mange måder. Man kan trække på egne eller andres tidligere erfaringer med målgruppen, finde viden i analyser og rapporter, lave interviews med repræsentanter fra målgruppen, kontakte andre aktører, der har viden om målgruppen mm.

Desto mindre, man kender målgruppen, desto vigtigere er det, at man bruger tid på at blive klogere på dem.

Ansøgere opfordres også til at inddrage repræsentanter fra målgruppen og det neutrale segment i udformningen af legatet.

Segmentet de neutrale overfor global udvikling
Legatet skal først og fremmest nå segmentet de neutrale overfor global udvikling (herefter: de neutrale). De neutrale er mennesker, der ikke har taget stilling til global udvikling eller som ikke har et særligt kendskab til det. De neutrale kan sagtens have stor viden om andre sager og være dybt engageret i andre emner. De neutrale er hverken for eller imod global udvikling, men kan svinge begge veje.

Segmentet de neutrale er oftest en del af en målgruppe. De neutrale findes mange steder – fx i en borgerforening, hvor nogle personer ikke har en stor interesse i globale emner, mens andre er engagerede i en forening, der samarbejder med en venskabsby i Sydamerika.

Man identificerer de neutrale gennem kendskab til målgruppen. Når man kender hele målgruppen, kan man vurdere, hvor mange af dem, der er neutrale overfor global udvikling, og hvor mange der ikke er. For at nå ud til målgruppen og de neutrale er det vigtigt at have indgående kendskab til deres interesser, værdier og fagligheder og at man bruger det som krog til at oplyse og engagere dem. Derfor er en grundig målgruppebeskrivelse vigtig, og i ansøgningen skal man beskrive, hvilken målgruppe(r), man vil oplyse og/eller engagere og hvordan.

Det kan ske, at man undersøger en overordnet målgruppe og finder ud af, at størstedelen af målgruppen allerede har viden om og interesserer sig for global udvikling, og dermed ikke er i segmentet de neutrale. Når det sker, må man starte forfra med en anden målgruppe.

Formidlingslegatet kan søges af enkeltmandsvirksomheder eller enkeltpersoner med formidlingskompetence, fx journalister, undervisere, forfattere, fotografer, filmfolk, studerende m.fl.

Ansøger skal være dansk statsborger og/eller bosat i Danmark. Ansøger skal beskrive sine formidlingskompetencer i ansøgningen fx igennem erfaring fra tidligere projekter og/ eller uddannelse.

Formidlingslegater kan kun søges af enkeltpersoner eller enkeltmandsvirksomheder, men man opfordres til at samarbejde med andre aktører. I mange tilfælde vil samarbejde være nødvendigt for at kunne opnå formål med og krav til legatet.

Særligt for studerende, der ønsker at søge et formidlingslegat
Studerende på SU-berettigede, mellemlange eller lange videregående uddannelser i et praktikforløb af mindst et semesters varighed kan søge et legat, forudsat at praktikforløbet er en integreret del af uddannelsen, og vedkommende kan få en forhåndsaftale med et relevant medie.

Hvilke særlige regler gælder for enkeltmandsvirksomheder?
En ansøger, som udøver økonomisk aktivitet (enkeltmandsvirksomhed) er en person, som udbyder varer eller tjenesteydelser på et konkurrenceudsat marked, uanset personens retlige status og finansieringsmåde. For denne type ansøgere gør følgende sig gældende:

• Ansøger skal være CVR-registreret.

• Ansøger må ikke over en periode på tre regnskabsår modtage statsstøtte, der overstiger de gældende satser i henhold til EU’s regler om de minimis-støtte (1). Dvs. ansøgeren skal kunne erklære på tro og love, at ansøgeren ved modtagelse af en bevilling ikke overskrider et samlet statsstøtteloft på 200.000 EUR (ca. 1,5 mio. kr.) over en periode på tre regnskabsår. Der skal i den forbindelse tages hensyn til den samlede de minimis-støtte, som ansøgeren har modtaget i det indeværende og de to foregående regnskabsår.

• Ansøger skal udfylde ”Erklæring om de minimis-støtte”. Det er ansøgers eget ansvar at sikre, at erklæringen er korrekt udfyldt.

[1] Den statsstøtteretlige hjemmel ved administrationen af denne pulje er de minimis-forordningen (forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 med senere ændringer). De minimis-støtte, som er støtte på maks. 200.000 EUR (ca. DKKR 1,5 mio.), der ydes til en enkelt virksomhed over en periode på tre regnskabsår anses for ikke at opfylde alle kriterier i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1. Det betyder, at støtten ikke skal anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, førend den kan ydes.

[2] Enheder, med der er aktive inden for fiskeri/landbrug (primærproduktion), bedes henvende sig direkte til CISU inden de indsender en ansøgning.

Man kan søge op til 75.000 kr. til et formidlingslegat, hvis man er enkeltperson eller enkeltmandsvirksomhed.

Søger man i samarbejde med en anden større aktør fx medier og foreninger, kan man søge op til 150.000 kr. Hvis man søger som to enkeltpersoner eller enkeltmandsvirksomheder, gælder maksbeløbet på 75.000 kr.

Én enkeltperson eller enkeltmandsvirksomhed kan højst opnå ét formidlingslegat årligt. Det samme individ kan ikke søge både som enkeltperson og som enkeltmandsvirksomhed.

Følgende minimumskrav gælder for ansøgninger til et formidlingslegat:

• Der stilles krav om, at ansøger har formidlingskompetencer (fx. kompetencer indenfor journalistik og kommunikation).
• Formidlingslegatet skal munde ud i et eller flere oplysnings- og/eller engagementsinitiativer, der lever op til puljens formål og er målrettet målgruppen.
• Modtageren af et formidlingslegat skal involvere folk fra udviklingslande som aktører, fortællere, deltagere og/eller samarbejdspartnere i processen og give personer fra det globale syd en central rolle i de historier, der fortælles.
• Ansøger skal kunne vise, at de historier, der formidles, er relevante fx ved at inddrage et eller flere af nyhedskriterierne.
• Ansøgers budskaber skal være nuancerede og have blik for sammenhænge og handlemuligheder.
• Ansøgningens resultater skal kunne stå alene og opfylde formålet med et formidlingslegat, men initiativer må gerne tænkes sammen med et projekt støttet af OpEn eller fra andre finansieringskilder.
• Ansøger skal kunne leve op til forvaltningskravene nederst i dette dokument.

Vurderingskriterier
Alle ansøgninger vurderes ud fra et helhedsorienteret skøn i forhold til initiativets kvalitet og formål samt vurderingskriterierne.

I vurderingen bliver kravene altid afstemt med det ansøgte legats beløbsstørrelse, ansøgers erfaring og det man vil opnå. Ansøgningerne vurderes med andre ord efter de samme kriterier uanset ansøgningens beløbsstørrelse, men kravene til opfyldelsen de enkelte kriterier stiger med beløbsstørrelsen.

Formål og relevans

• Formidlingslegatet fører til initiativer, der bidrager til formålet: at skabe viden, holdning, handling om global udvikling hos folk i Danmark ved at oplyse og engagere folk i Danmark (1.1). 

Ansøger

• Ansøger har den nødvendige viden, formidlingskompetence og adgang til relevante kanaler for målgruppen til at gennemføre aktiviteten (1.2). 

Målgrupper og aktiviteter

• Ansøger demonstrerer specifik viden om målgruppen og adgang til denne (3.1). 
• Valget af medier, platforme og metoder til at oplyse og/eller engagere er relevant ift. at nå målgruppen (3.2). 
• Initiativet når segmentet ’de neutrale’ (3.3). 
• Ansøger inddrager mennesker fra udviklingslande som aktører, fortællere, deltagere og/eller samarbejdspartnere på en ligeværdig, konstruktiv og respektfuld måde (3.4).

Omkostningsniveau

• Der er et rimeligt forhold mellem aktiviteter, forventede resultater, omkostningsniveauet og det samlede budget (4.1). 

Hvordan søger man?
Alle ansøgninger indsendes via CISUs online portal Vores CISU vores.cisu.dk.  Vejledning til indsendelse af ansøgning samt ansøgnings- og budget formater findes på www.openpuljen.dk.

Hvad er ansøgningsfristerne?
Der åbnes for ansøgninger to gange årligt, hhv. anden onsdag i januar og anden onsdag i august. I 2024 åbnes der dog først for ansøgninger den 1. marts, fremfor den anden onsdag i januar, på grund af en opdatering af retningslinjerne. Midlerne fordeles ud fra først-til-mølleprincippet. Puljen modtager ikke flere ansøgninger, når der er modtaget ansøgninger for det dobbelte af det beløb, der er til fordeling i runden. 

Hvad er behandlingstiden?
Ansøgningerne behandles hurtigst muligt og normalt inden for fire uger. Sagsbehandlingstiden forlænges med op til én uge i ferieperioder (jule, vinter-, påske- og efterårsferie). I sommerferieperioden (juli måned) forlænges behandlingstiden med op til tre uger.

Ansøger får skriftligt og begrundet svar direkte fra CISU. Løber puljen tør for midler afsat til formidlingslegater inden halvårets udgang, kan det blive nødvendigt at lukke for indsendelse af ansøgninger, indtil et nyt halvår begynder. Dette vil i givet fald blive meldt ud på www.openpuljen.dk.

Sagsbehandlingstiden starter, når ansøgningen opfylder alle administrative krav, og kan videresendes til puljens eksterne bevillingssystem.

Hvilke principper gælder for forvaltning af pulje og formidlingslegaterne?
Ansøger af puljen bør vide, at puljen forvaltes efter en række grundlæggende principper for forvaltning og bevilling af midlerne. Disse grundlæggende principper er beskrevet i retningslinjerne for OpEn, som findes her på siden. 

Hvad er bevillingsprocessen?
Se beskrivelse af bevillingsproces og procedure for feedback og behandling af klager i retningslinjerne for OpEn, som findes på www.openpuljen.dk.

Hvilke principper gælder for forvaltning af pulje og formidlingslegaterne?
Ansøger af puljen bør vide, at puljen forvaltes efter en række grundlæggende principper for forvaltning og bevilling af midlerne. Disse grundlæggende principper er beskrevet i retningslinjerne for OpEn, som findes på www.openpuljen.dk.

Hvad er bevillingsprocessen?
Se beskrivelse af bevillingsproces og procedure for feedback behandling af klager i retningslinjerne for OpEn.

Bevillingsudvalget
Bevillingsudvalgets medlemmer udpeges af CISUs bestyrelse på baggrund af et åbent opslag. Bevillingsudvalget består af fem medlemmer. Medlemmerne udpeges for to år ad gangen. Udvalget har en bred faglig sammensætning med stor erfaring indenfor oplysning og engagement om global udvikling.

Bevillingsudvalget består af følgende medlemmer:

• Karen Qvist Rørsted
• Lasse Schøber 
• Tomas Aue Sobol  
• Benedicte Bertelsen 
• Mai Rasmussen

Udvalgsmedlemmerne modtager et fast vederlag.

Bevillingskonsulenterne 
Bevillingskonsulenterne er deltidsansatte hos CISU. Der er tre bevillingskonsulenter tilknyttet OpEn.

Følgende bevillingskonsulenter er tilknyttet:

• Katarina Siig Søderberg
• Maja Helena Riis
• Maria Molde

Bemærk at du ikke kan kontakte medlemmerne af bevillingsudvalget eller bevillingskonsulenterne direkte.

Klager over afgørelser:

Eventuelle klager over behandlingen af en ansøgning bliver i første omgang drøftet af CISUs sekretariatsleder, bestyrelsens formand og bevillingsudvalgets formand, som drøfter klagens karakter og afgør dens videre forløb.

Som udgangspunkt kan klager ikke føre til ændringer af afgørelser foretaget i bevillingssystemet. Der kan dog henvises til fornyet behandling af sagen, hvis der er tale om substantielle og påviselige formelle fejl i sagsbehandlingen. Der kan således ikke ændres ved vurderinger og skøn foretaget i bevillingssystemet.

Alle klager vil under alle omstændigheder blive formidlet videre i systemet og anvendt konstruktivt i den løbende vurdering af faglig praksis, der gennemføres i CISU i et samspil imellem bestyrelse, bevillingskonsulenter, bevillingsudvalg og sekretariat/rådgivere.

​CISUs procedurer for feedback og klager fremgår af CISUs Adfærdskodeks på cisu.dk.

Ansvaret for legatet

Modtager af forvaltningslegater har ansvaret for legatets forvaltning, herunder:

• At legatet anvendes i overensstemmelse med retningslinjerne.
  
  
• At rapportering og regnskabsaflæggelse sker i overensstemmelse med gældende regler beskrevet i disse retningslinjer.
  
  
• At sikre visum og andre fornødne tilladelser i forbindelse med indsamling af historier og materiale om relevant.
  
  
• At indberette til CISU, såfremt der sker væsentlige ændringer i tidsplanen for legatets anvendelse, væsentlige brud på bevillingsforudsætningerne eller konstaterede uregelmæssigheder, herunder mistanke om tyveri, bedrageri, korruption, misbrug eller andre tilsvarende uregelmæssigheder.
  
  
• At sikre adgang for CISU, Udenrigsministeriets og Rigsrevisionen til at efterprøve anvendelsen af legatet.

Kontrakt
CISU sender legatmodtager en underskrevet kontrakt på mail, såfremt legatet godkendes. Af kontrakten fremgår deadlines, som skal overholdes.

Kontrakten skal underskrives i hånden eller digitalt og returneres via Vores CISU. Først når CISU har modtaget en underskrevet kontrakt, vil udbetaling af midler kunne finde sted.

Udbetaling af midler
For at anmode om en udbetaling af legatet, anvendes formatet til udbetalingsanmodninger, som findes på www.openpuljen.dk. Denne skal uploades via Vores CISU under den pågældende bevilling på fanen ’Ind- og Udbetalinger’. OBS på at det fulde legat udbetales på en gang.

Der kan anmodes om udbetalinger via Vores CISU året rundt. Behandlingstiden er ca. en uge, som dog kan forlænges i forbindelse med lukkedage i CISU.

Ændringer i tidsperiode og budget
Legatet skal bruges i overensstemmelse med bevillingsgrundlaget, dvs. den godkendte ansøgning og det godkendte budget samt øvrige dokumenter, der ligger til grund for bevillingen. Dog kan det være nødvendigt at foretage ændringer undervejs.

Følgende ændringer skal forhåndsgodkendes hos CISU:

• Ændringer vedrørende den godkendte tidsperiode. F.eks. forlængelse af perioden. OBS på at perioden fra start til slut ikke må overskride 24 måneder i alt.
  
  
• Ændringer vedrørende legatets formål. F.eks. hvis man må aflyse eller ønsker at tilføje aktiviteter, der har betydning for realisering af legatets formål.
  
  
• Når omfordeling af midler mellem hovedbudgetlinjer overstiger 10 % af den mindste hovedbudgetlinje, der omfordeles til eller fra.
  
  
• Når omfordeling af midler vedrører budgettet for lønomkostninger, personaleydelser[1] og revision.
  
  
• Brug af budgetmarginen til at udvide eller omformulere projekten.
  
  
• Brug af budgetmarginen på lønomkostninger, personaleydelser[2] eller revision.

Ændringer, der ikke omfatter ovenstående punkter, skal ikke forhåndsgodkendes hos CISU. De skal derimod oplyses og begrundes i den afsluttende rapport samt i det afsluttende regnskab.

Anmodninger om ændringer i projektet eller budgettet uploades via Vores CISU ved brug af skemaet ”Anmodning om ændring af projekt, projektperiode og/eller budget”, som kan findes på www.openpuljen.dk. CISU skal have anmodningen i god tid og inden initiativets afslutning.

Rapportering
Modtager af legatet skal udarbejde en afsluttende rapport ved brug af formatet hertil, som findes på www.openpuljen.dk senest to senest to måneder efter legatperiodens afslutning.

Afsluttende regnskab
Revisionen af legatet foretages af en revisor, der er udpeget af CISU til at varetage opgaven. Revisoren er Elley Revision ApS, som kan kontaktes på ce@elley-revision.dk, eller 7578 1888.

Udgiften til revisionen afholdes direkte af CISU ved godkendelsen af det afsluttende regnskab. Revisionen skal udføres efter CISUs forvaltningsvejledning samt Udenrigsministeriets revisionsinstruks for bevillinger under 500.000 kr.

Senest to måneder efter projektens slutdato fremsendes følgende dokumenter til revisor:

• Udfyldt regnskabsformat 
  
  
• Udfyldt revisionstjekliste., som kan findes her på siden.
  
  
• Dokumentation i henhold til revisionstjeklisten
  
  
• Originalbilag i henhold til revisionstjeklisten (både elektronisk (pdf) og fysisk med posten)
  
  
• Kopi af afsluttende rapport

CISU fremsender bevillingsmail inkl. kontrakt og godkendt ansøgning til revisor.

I forbindelse med fremsendelsen af ovenstående, aftales den endelige deadline for revisionen af det afsluttende regnskab med revisor. Deadline for indsendelse af det afsluttede reviderede regnskab til CISU er tre måneder efter slutdato.

Revisor returnerer det reviderede afsluttende regnskab til legatmodtager, som uploader det via Vores CISU. Revisors påtegning og ledelsespåtegningen skal være underskrevet i hånden i dokumentet eller med digital signatur. Det afsluttende regnskab uploades til Vores CISU uden bilag.

[1] Særlige lovbestemte personaleudgifter såsom skatter m.v. samt lokale udgifter til forsikring, sikkerhedstræning m.v.

[2] Særlige lovbestemte personale udgifter såsom skatter m.v. samt lokale udgifter til forsikring, sikkerhedstræning m.v.

Alle detaljer om, hvem der kan søge puljen, hvad man kan søge om støtte til og hvornår man kan søge støtte, finder du i puljens retningslinjer. Der findes to sæt retningslinjer: Et sæt for puljens projektstøtte og et sæt, der omhandler støtte til formidlingslegater. 

Find retningslinjerne her: Om puljen 

Gå i gang i god tid!

Din ansøgning skal indsendes via portalen Vores CISU. 

Hvis du, din organisation eller virksomhed ikke allerede er oprettet, skal du gøre det med det samme! Det tager nemlig et par dage at blive godkendt.

Gå til https://vores.cisu.dk/ og tryk på ”OPRET NY BRUGER I VORES CISU”

Følg vejledningen på skærmen.

Når du er oprettet i systemet kan du begynde at udfylde ansøgningsformularen.

Vælg "Ansøgninger" i venstreside og tryk på "Opret" nederst på skræmen. 

Gå i gang i god tid! Vi vurderer ikke ansøgninger indsendt efter ansøgningsfristen.

I Vores CISU vil I blive bedt om at oprette samarbejdspartnere i udlandet. Dette step er KUN relevant for jer, hvis I har udenlandske samarbejdspartnere med budgetansvar.

Hvis ikke I har samarbejdspartnere i udlandet, som har budgetansvar, skal I gøre følgende:

• Tryk "næste". Herefter vil der komme en tekst op "Har i valgt relevante partnere? Såfremt oplysningerne ikke er opdateret, kan I risikere at jeres ansøgning afvises administrativt." Men denne tekst vedrøre ikke jer, som ikke har udenlandske partnere med budgetansvar, så derfor
• Tryk "Ja"

I bliver nu ledt videre til Ansøgningsformularens næste del.  

Den 5/1-2024 offentliggjorde OpEn opdaterede retningslinjer for formidlingslegater. Der åbnes for ansøgninger til formidlingslegater næste gang den 1. marts 2024.

Før du kan oprette ansøgningen, skal du oprette dig som ansøger i Vores CISU. Gå til www.vores.cisu.dk og følg introduktionen. 

Se under spørgsmålet "Hvad skal jeg udfylde i Vores CISU, når jeg søger om et formidlingslegat?", for at se, hvad du vil blive spurgt efter i ansøgningsformularen Vores CISU.

Ansøgningsformularen til Formidlingslegater er åben i Vores CISU indtil pengene til uddeling er brugt op. 

Du skal indtaste forskellige oplysninger i systemet. Det drejer sig om

• Ansøgt beløb
• Samlet budget
• Hvem du samarbejder i Danmark med, hvis nogen
• Hvilke verdensmål aktiviteterne relaterer (bedst) til
• Hvilke lande på DAC-listen aktiviteterne omhandler

Derudover skal du:

• Indsætte et kort resume af hvad du har tænkt dig at gøre for formidlingslegatet

Også skal du uploade:

• Udfyldt og underskrevet ansøgningsformat
• Udfyldt budget
• Eventuelt Erklæring om modtagelse af de minimis-støtte ydet til virksomheder

Du må kun sende bilag med ansøgningen som er obligatoriske. Alle andre bilag vil ikke blive taget med i betragtning, når ansøgningen bliver vurderet.

Det er et krav, at I medsender en lancerings-/udbredelsesplan, hvis I søger et formidlingslegat.

Der er ikke noget formkrav til, hvordan bilaget skal se ud. Derfor er der i retningslinjerne refereret til udbredelsesplanen som Bilag X.

Form og indhold i en udbredelsesplan afhænger af det enkelte projekt.  

I nogle projekter vil det give mening at lave en udbredelsesplan med en struktureret oversigt over, hvilke budskaber man vil udbrede til hvilke målgrupper, hvornår og hvordan.

I andre typer projekter vil det give mere mening med en detaljeret implementeringsplan. En sådan plan skal illustrere hvilke aktiviteter, der skal finde sted, hvem de er målrettet mod, hvornår de skal finde sted, hvem i partnerskabet, der står for dem, og ikke mindst hvilket resultat (hos målgruppen), de skal føre til.

Det kan også være jeres projekt egner sig bedst til en kombination af de to modeller eller en hel tredje model.

Statsstøtte, som tildeles efter reglerne i de minimis-forordningen, tæller med i loftet på de 200.000 Euro. Dette betyder, at man godt kan blive tildelt statsstøtte, som ikke er underlagt reglerne i de minimis-forordningen, og derfor ikke tæller med i beregningen af, om man har ramt loftet.

Ved underskrivelse af en de minimis-erklæring, skal man have sikret sig, at man ikke har modtaget for meget de minimis-støtte. Vi kan i CISU ikke svare på, om andre støtteordninger er underlagt de minimis støtte-forordningen, så hvis I er i tvivl, skal I henvende jer direkte til administratoren/forvalteren af den/de pågældende støtteordning(er) I tidligere har modtaget støtte fra.

OPEN er underlagt de minimis-forordningen og skal derfor medregnes i opgørelsen over, om man kommer til at modtage for meget de minimis-støtte.

Hvis I har modtaget statsstøtte fra andre støtteordninger eller puljer, der er underlagt de minimis-forordningens kriterier, har I modtaget de minimis-støtte.

For at finde ud af om en støtteordninger er underlagt forordningen, skal I kontakte den administratoren/forvalteren af den pågældende støtteordning. Vi kan I CISU ikke svare på, om andre støtteordninger er underlagt de minimis støtte-forordningen.

Virksomheder eller lignende, der yder økonomisk aktivitet, der søger OPEN, skal udfylde erklæring om de minimis-støtte. Økonomisk aktivitet skal forstås bredt. Det er i den forbindelse underordnet, om aktiviteten bedrives ”non-profit”, da der alene kigges på den støttede aktivitet. Dette gælder også, hvis I ikke har modtaget anden støtte efter de minimis-forordningen.

Ja, men der kan kun være én person, som er hovedansøger, og som har det fulde budgetansvar. Desuden er det denne persons formidlingskompetencer, som vil blive vurderet i ansøgningsprocessen. Øvrige personer vil fremgå som samarbejdspartnere og kan honoreres. 

En ansøger må ikke søge støtte til det samme projekt i begge puljer, men det kan give god mening at søge til dele af det samme projekt i hver sin pulje, hvis de to elementer kan supplere hinanden. Vælger man denne løsning, skal man sætte sig ind i reglerne for samfinansiering, som også er beskrevet i retningslinjerne.  

Ja, så længe de to organisationer bidrager med noget forskelligt og supplerer hinandens fagligheder og kompetencer.  

Nej.   

Hvis man gentager en aktivitet/projekt, skal man kunne sandsynliggøre, at man ved gentagelsen opnår en eller flere af følgende: 1) En større gruppe personer (indenfor samme målgruppe som sidst) 2) En ny målgruppe 3) Den samme gruppe personer mere i dybden.

Man skal altid lære af det, man gør, og man må gerne udvikle på noget, man allerede har gjort en gang. 

Engagement hos sydpartner eller en målgruppe i syd må gerne være et resultat af en proces, som også skaber viden, holdning, handling hos personer i Danmark, men må ikke være hovedformålet med projektet eller aktiviteterne. 

Ja, hvis initiativet bidrager til formålet for legatet, kan man søge om løn og udgifter til at arbejde fra Danmark f.eks. via online kontakt. 

Ja, det kan man.

Medlemmer af CISU kan som normalt anmode om en rådgivning ved at udfylde denne formular. 


Andre ansøgere kan få en rådgivning af en times varighed på en ansøgning til et formidlingslegat eller OpEn, hvis de sender en anmodning til CISU på hhk@cisu.dk.

Rådgivningen skal bestilles mindst 14 dage før den ønskede dato for rådgivning.

Materialer, der skal gennemgås af rådgiveren, skal modtages senest en uge før det aftalte mødetidspunkt.

Det er muligt at anmode om rådgivning i både Aarhus og København eller virtuelt. Dato og tid aftales nærmere med den pågældende rådgiver.