Skip til hoved indholdet

Arrangementer

Du kan møde OpEn til en lang række arrangementer rundt omkring i hele landet og online.

Her kan du få et overblik over de kommende aktiviteter. 

Til Folkemødet Møn kan deltagere lære om at være homoseksuel i Iran, og hvordan genbrug ikke altid gavner. Det sker, når The Why Foundation fremviser dokumentarfilmen Kojins Mange Liv fredag den 19. august og The Recycling Myth lørdag den 20. august i Bio Møn. Begge film efterfølges af en debat.

The Why og CISU har også en lille stand, hvor vi engagerer folkemødedeltagere i spørgsmål omkring global udvikling og oplyser om den nye pulje.

I et samarbejde mellem CISU - Civilsamfund i Udvikling, Fonden Roskilde Festival, DeltagerDanmark og The Why Fundation er en ny pulje for oplysning og engagement i global udvikling blevet til virkelighed. Med den nye pulje OpEn - Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje vil vi gøre globalt udsyn, solidaritet og engagement til en folkesag.

Kom og hør mere om OpEn til lanceringsevent i Cinemateket den 23. august fra kl. 13.00-14.30.

Deltagelse er gratis men kræver tilmelding her på arrangementer.cisu.dk.

Spørgsmål om eventet kan stilles til Mette Hoffmann Meyer, CEO i The Why Foundation på meho@thewhy.dk

Det er muligt for ansøgere til OpEn at få både fysisk eller virtuel rådgivning af CISU - Civilsamfund i Udviklings rådgivere på konkrete idéer og ansøgninger til puljen.

Organisationer, som er medlemmer af CISU, kan altid bestille rådgivning igennem Vores CISU og få rådgivning indenfor 14. dage. 

Ansøgere , som ikke er medlemmer af CISU, kan få rådgivning på to udvalgte dage i månederne op til ansøgningsfristen den 5. oktober.

I efteråret afholdes rådgivningsdagene den 24. august i København og den 16. september i Aarhus eller online. 

Man anmoder om rådgivning på en af rådgivningsdagene ved at skrive til engagementsrådgiver Helene Holbeck Kannegaard på hhk@cisu.dk.


Den 5.september holder vi et online informationsmøde om retningslinjerne for OpEn

Kom og få råd og inspiration til at designe et godt oplysnings- eller engagementsprojekt og bliv klar til at sende en ansøgning til OpEn.

Informationsmødet er åbent for alle interesserede og potentielle ansøgere. 

Link til tilmelding.

Til Ungdommens Folkemøde i Valbyparken kan du møde engagementsrådgivere fra OpEn, som fortæller om mulighederne for at søge OpEn - Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.

Som deltager kan man også opleve to initiativer, som er støttet af den tidligere Engagementspulje.

Det drejer sig om Forsamlingshuset Flokkr, som Roskilde Festival står bag, samt Ungdommens Røde Kors' oplevelsesinstallation, som skal skal skabe dialog, interaktion og engagement og rummer bl.a. sanserige smagsoplevelser, virtual reality fra krigsramte områder i Ukraine, oplæg af unge med flygtningebaggrund, dilemmaspil og rollespil. 

Sæt kryds i kalenderen: Få inspiration og ny viden om engagement og oplysning på GRASP!

Tag med torsdag d. 6.oktober, når forskere, virksomheder, NGO’er og aktivister samles under overskriften Skab Engagement - som del af Roskilde Festivals nye tværfaglige konference GRASP.

En del af programmet planlægges i samarbejde Udenrigsministeriets Engagements- og Oplysningspulje – OpEn. Her får du inspiration, ny viden og værktøjer til at skabe viden, holdning og handling om global udvikling hos danskerne.

I workshops, paneler og keynote-indlæg kan du blive klogere på bl.a. nye engagementsformer, privatsektorens rolle i at skabe globalt engagement, nye måder at forstå dine målgrupper, humor som vej til engagement og meget mere. Dertil er et omfattende program om andre former for engagement, som du også har mulighed for at deltage i.

Vi håber du vil komme og blive klogere, dyrke nye netværk og møde kommende samarbejdspartnere fra sektorer og fagligheder, du ellers ikke ville have mødt.

Mere info om program og billetter kommer snarest.  

Kontakt os